I har langt om længe fået taget den store beslutning om, at I skal have en hund i familien. Men hvordan vælger I den helt rette type hund? Læs med her og bliv klogere på, hvordan I finder en hund, der passer til netop jeres familie.

Cocker Spaniel eller skødehund?

I bør gøre jer nogle overvejelser om, hvilken type hund, der kan passe ind i jeres hverdag og til hele familiens temperament. Helst inden I står i hundekennelen. Det er bare svære at sige nej til en hund, når man først har mødt den. Hunde er, ligesom mennesker, forskellige. Dels er der forskelle fra race til race, dels mellem de enkelte hunde. Tænk derfor over, hvad det er for en type hund i hver især drømmer om. Er det en skødehund, der kan sidde hos jer i sofaen om aften? Er det en legesyg og social hund, som kan blive venner med børnene? Eller er det måske en stor hund, der kan skabe tryghed, når I for eksempel er alene om aftenen? Der er eksempelvis stor forskel på om I får en eller flere dejlige og livlige cocker-spanielere, der både kan gå på jagt og er børnenes loyale legekammerat, eller en lille chihuahua med et meget stort ego!

Hunden og jeres dagligdag

Uanset hvilken hunderace i bekender jer til i familien, så er der også andre parametre, der spiller ind på jeres valg af hund. Det er for eksempel ikke alle hunde, der kan holde til at være alene i mange timer hver dag. Økonomien er også en overvejelse værd. For der er væsentligt forskel på at skulle fodre en stor og en lille hund. Samtidig kræver langhårede hunde langt mere pelspleje end andre hunde. Fordelene ved at have en hund i familien, hvad enten det bliver en Cocker Spaniel eller en bomuldshund, overstiger heldigvis ulemperne.